Derfor fejrer jeg ikke jul.

Siden jeg var barn, er jeg næsten hvert år på denne tid blevet spurgt, hvorfor jeg ikke fejrer jul.
Jeg husker, at jeg som barn syntes, det var virkelig svært at svare ordentligt på.
Måske fordi jeg ikke helt selv forstod det dengang. Og det jeg forstod, havde jeg svært ved at formulere, så jeg følte mig forstået: at julen er kristen, og jeg er muslim, derfor fejrer jeg ikke jul.

Det er forenklet sagt samme svar, der gælder den dag i dag, hvor jeg heldigvis selv forstår det bedre efter at have taget stilling.

Hvis jeg skal fejre jul, har jeg brug for at forholde mig til, hvad det er, jeg fejrer, og hvorfor jeg vil fejre det? Ligesom jeg formoder, at alle andre, der fejrer jul, også ved, om de fejrer det af religiøse årsager, for traditionen og hyggens skyld eller noget helt tredje. For det er korrekt, at man selv kan vælge, hvad man vil lægge i det. Og det er en kendsgerning, at mange danskere fejrer jul af andre grunde end den religiøse. Kan jeg så ikke bare vælge at gøre det samme?

Og svaret er et forsigtigt nej. For det er ikke nej som i, at jeg bare vil være på tværs og uden for det danske fællesskab. Det er et nej som i, at det strider imod min overbevisning. Jeg skynder mig at understrege, at indlægget ene og alene er udtryk for mine standpunkter, sådan som jeg følger islam, hvorfor jeg altså ikke taler på vegne af alle danske muslimer. Det er heller ikke intensionen at starte en større debat, men blot at oplyse for den gensidige forståelses skyld og for at møde noget af den undren, jeg ved findes derude.

Mit svar skal ses i lyset af, at jeg er et troende individ. For som menneske med et religiøst hjerte, er det lige netop nærliggende for mig at opfatte julen, for hvad den jo i virkeligheden også er: en religiøs højtid. Problemet er bare, at den tilhører en anden religion end min egen. Jeg er klar over, at nogle sporer julen tilbage til en hedensk solfest-tradition i en polyteistisk tid, (det gør ikke udgangspunktet bedre) – dette dog kun i Danmark, mens resten af verden – og også mange herhjemme – forbinder julen med Kristendommen og Jesu fødsel (fred være med ham).
Mange ikke-troende danskere kan måske netop kva deres a-religiøsitet uproblematisk ignorere det kristne grundlag, og nyde julen på basis af noget andet. Men det ville jeg ikke kunne gøre med de religiøse briller, jeg ser verden – og også julen med. Og det betyder, at det kristne grundlag bliver skubbet ind i kernen af svaret på, hvorfor jeg ikke fejrer jul.

Mere konkret er julen en fejring af Jesu fødsel; Jesus, som ifølge mine kristne venner, opfattes som Guds søn eller en inkarnation af Gud. Der er måske mange, der ikke ved det, men dér rammer vi lige ned i det ømmeste punkt for en muslim, og som nok er det, der tydeligst adskiller en muslim fra en kristen; nemlig opfattelsen af Jesus som guddommelig. Jesus er for muslimer en højtæret og respekteret profet, men han er på ingen måde guddommelig. Som muslimer tror vi ikke på, at Gud har nogen børn eller selv er kommet af noget eller nogen, og opfattelsen af Jesus som en inkarnation af Gud eller Guds søn er derfor for os at se blasfemisk, fordi den sidestiller en partner med Gud. Og det er en af de største synder, man kan begå som muslim, hvis ikke den største. Derfor kan jeg heller ikke være med til at fejre en fødsel af en profet, som hviler på en opfattelse, der er modstridende med noget fundamentalt i min egen tro. For anekdotens skyld fejrer jeg heller ikke profeten Mohammad’s fødsel (fred og velsignelser være med ham).

Mine argumenter betyder ikke, at jeg ikke ser det hyggelige i at give adventsgaver, eller det smukke i et pyntet juletræ – for det gør jeg – men da det hele er forbundet til den selvsamme overbevisning, har jeg i min private sfære valgt ikke at tage del i den slags.

Nogle mener, at man skal fejre jul for overhovedet at kunne kalde sig dansk. Udover at jeg synes, det i dag er svært at definere danskhed uden at blive for snæver, så er det problematiske ved det standpunkt, at man ekskluderer mange andre etniske danskere, der også har valgt julen fra af forskellige årsager. Og hvad så med de danskere, der erstatter den danske julemiddag med en badeferie sydpå? – Ikke lige det, jeg er opdraget i Danmark til at forbinde julen med i hvert fald, og hvor går grænsen så? Jeg har også mødt flere gennem livet, der hader julen, fordi det er en stresset tid, mens andre, jeg kender, elsker den og værner stærkt om den.
Hvis målet er, at vi alle skal være glade i denne højtid – og det er det jo – så må der blive ved med at være plads til, at vi alle får lov til at tænke selv og vurdere, hvad der er bedst for os hver især. Og hvis nogen skulle være det mindste i tvivl, betyder det selvsagt, at jeg respekterer alle, der holder jul; kristne, ateister og alt der imellem.
Det endte med et blive et halvlangt, måske kringlet svar på noget, jeg som barn nok forklarede meget mere simpelt:
At julen er kristen, jeg er muslim. Derfor fejrer jeg ikke jul.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *