Hajj, om at finde sin sjælefred

Kenneth Virkelyst har netop gennemført sit livs mest signifikante rejse. En spirituel en af slagsen. Det har han sammen med mere end to millioner mennesker fra hele verden ved den islamiske pilgrimsfærd i Mekka.
Herhjemmefra har jeg fulgt Kenneths valfart, der har givet mig et eksklusivt indblik i, hvad sådan en hellig rejse egentlig gør ved et menneske. For Kenneth er det utvivlsomt det vigtigste kapitel i sit liv. For os andre er det interessant, fordi pilgrimsrejser er et internationalt fænomen, der er kendt for at skabe noget helt unikt mennesker imellem – og ikke mindst hos den enkelte pilgrim.
Her kommer en ærlig og sårbar personberetning om at møde sin sjælefred fra en af verdens største religiøse forsamlinger, hajj.

 

Han nåede det lige akkurat. Så nu stod han endelig i Kastrup lufthavn med en kuffert i den ene hånd og to stykker hvide klæder i den anden. Han fandt et toilet, hvor hans brune shorts og en hvid t-shirt med farvede striber blev skiftet ud med den håndklædelignende hvide dragt. For nu var det tid til at træde ind i den hellige tilstand, ihram. Han fandt et hjørne, bad en bøn, og erklærede sin intension med rejsen over for Allah.
Kenneth havde ellers troet, at drømmen ville forblive en drøm. Lige indtil han mødte en rejseleder, der havde én plads tilovers, hvis han ellers kunne sige ja lige nu og her. Og sådan kom Kenneth med ombord – med længsel efter at lande i et personligt og spirituelt klimaks ved pilgrimsfærden i Mekka.

Kenneth Virkelyst iført ihram, obligatorisk klæde under hajj, 2018.

“Jeg har glædet mig, for gennem de seks år, jeg har været muslim, har jeg dagligt vendt mig i retning mod Mekka i bøn, og jeg vidste jo, at nu var jeg på vej til netop det sted, som alle muslimer vender sig mod i de daglige bønner.”

Mekka, der ligger midt ude i den saudi arabiske ørken, er muslimernes helligste by. Det er her, at Profeten Mohammad (fred og velsignelser være med ham) er født og opvokset. Og det var her, lidt uden for byen, at han i en alder af 40 år modtog sin første åbenbaring som profet.
Islams religiøse centrum ligger også her, i en syvtårnet, kæmpemoske kaldt Masjid Al-Haram; for inde i den ligger Kaabaen på en åben plads – en 15 meter høj, rektangulær stenbygning, udsmykket med stof i sort og guld. Kaabaen er Guds Hus. Den blev ifølge muslimerne bygget af profeten Ibraheem (Abraham) og sin søn Ismaeel som symbol på monoteisme. Når muslimer derfor dagligt vender sig mod Mekka i bøn, er det i virkeligheden Kaabaen, de vender sig mod.

Masjid Al-Haram, hajj, 2018.

Det er hér, Kenneth indleder sin Hajj. Guds Hus er nu en virkelighed for ham. Han rører ved de sten, profeten Ibraheem (fred være med ham) har stablet med sine hænder, og han cirkulerer syv gange rundt om Kaabaen i fodsporene på Profeten Mohammad (fred og velsignelser være med ham). Ritualerne i moskeen beskriver Kenneth sådan her:

“Jeg gik de første to og en halv omgang nede ved selve Kaabaen, og fik rørt den for første gang. Ikke at det er noget, man skal, men det er trods alt Kaabaen(…) Det er, som om man ophører med at eksistere i en almindelig form i det øjeblik. Og man træder ind i en anden virkelighed, hvortil man ikke kan komme, hvis man ikke er lige her. Her bliver mennesket pludselig konfronteret med sig selv i et nyt perspektiv – man ved, at man står “nøgen” foran Skaberen. Intet er længere skjult.”

41 år gammel, opvokset på Lolland, men har boet i København hele sit voksenliv. Til daglig arbejder Kenneth i en specialbørnhave, men er uddannet ernæringsassistent. For seks år siden konverterede han til islam. Lige siden har han været drevet af en trang til at komme tættere på Gud for også at lære sig selv bedre at kende.

“Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det var Allahs plan at invitere mig hertil. At jeg skulle bekræfte min kærlighed til Ham, at jeg skulle åbne mit hjerte og mine øjne for Hans kærlighed til mig. En vigtig rejse, jeg har drømt om, og som vil forsætte med at udvikle mig og styrke min bevidsthed om, hvem jeg er, og hvem jeg vil være.”

Pilgrimme cirkulerer om Kaabaen, hajj, 2018.

Kenneth skriver dagbog fra sin tur, som jeg følger op på med et interview. Det forgår på skrift, mens han er af sted, og her fornemmer jeg tydeligt, at Kenneth anstrenger sig for at omsætte alt det, han ser, føler, og tænker med ord, der tilstrækkeligt beskriver det. Til en grad, hvor Kenneths beskrivelser ind imellem ender med at være en blæksprutte af alle mulige strittende indtryk og tanker midt i, at han selv gennemlever dem. Det efterlader et meget autentisk og ærligt indtryk af en process fyldt med ukendte følelser, der jævnligt flytter ind i hans krop, som han måske ikke helt når at byde velkommen, før nye dukker op.

“Det er overvældende, hvad der ryger ind over en. Man gennemstrømmes af følelser, der umuligt kan beskrives med almindelige ord, og som skal opleves for at forstås.”

Når man som muslim har set pilgrimme på en tv-skærm år for år, eller vendt sig mod Kaabaen hver eneste dag i bønner, og fra barnsben lært, at dét der, det er altså Guds Hus, og lige dér stod profeterne, ja, så forstår jeg virkelig godt, at man ikke kan være i sig selv, når det pludseligt er ens egne fodaftryk, man sætter – få centimeter fra Guds udvalgte spot. Og det er en mulighed, der i den grad kæmpes om:

“På et tidspunkt er jeg kommet lidt for langt ind i cirklen, og da jeg kommer hen imod den sorte sten (fastgjort til Kaabaen), som folk nærmest bliver kvæstet af at komme ind at røre ved, bliver jeg mast derind imod. Selvom jeg prøver at komme ud af mængden, maser folk mig stadig indad. Min lille taske på ryggen, hvor mine ellers pænt dyre Ecco sandaler lå i, blev mast så meget, at sandalerne må være røget ud.”

Noget af det, der går igen i Kenneths beskrivelser er forholdet til menneskemyldret. Det er ikke en lille sag at være omringet af to millioner mennesker, når man er på en indre rejse med sig selv. På den ene side fascinerer det Kenneth at opleve en empati og et sammenhold, der omfavner ham med samme kraft som oplevelserne omkring Kaabaen –

“Det er ufatteligt smukt, at så mange mennesker fra hele verden kan være her så tæt sammen. Folk, der måske ligger i krig med hinanden til hverdag, er her uden ballade eller tumult. Der hersker også en fredelig stemning her, alle os mænd i vores hvide Ihram, men ellers ganske nøgne, og kvinderne i deres fine farverige tøj. Smukt for øjnene, og virkningsfuldt for smilebåndet.”

– på den anden side er det samtidigt valfartens største udfordring. For sandt nok er han på en spirituel rejse med sig selv, men han deler den i bogstaveligste forstand med tusinde af andre døgnet rundt. Følgende beretning er fra en nat tilbragt under åben himmel, som Kenneth ellers havde set frem til:

“Desværre blev den ødelagt af det kæmpe kaos fra de mange hundredetusinde mennesker, der skulle være der, side om side. Ingen plads til at bevæge sig hen til et toilet eller hente vand, og det er 30-35 grader om natten. Strømmen af folk der ankom fortsatte hele natten. Varmen og den kvælende stank af diesel fra de mange busser gjorde, at man ikke kunne koncentrere sig om bøn eller ihukommelse, ” fortæller Kenneth og siger om valfarten generelt:

“Tålmodighed er nøgleordet, en af hajj’s lærdomme og nødvendigheder. Der skal tages hensyn til hinanden, og en lille del mestrer det ikke, desværre. Jeg er glad for min egen rolighed og tålmodighed her, og taget i betragtning af hvor mange der her, foregår det rimelig roligt.”

Arafah-sletten, højdepunktet under hajj.

Efter besøget i Masjid Al-Haram, følger en række andre obligatoriske ritualer spredt ud over få dage. De vigtigste forgår ved Arafah-sletten, som ligger små tyve kilometer fra Mekka. Mange pilgrimme går hele vejen hertil med en overnatning undervejs. Arafah-sletten betegnes som det centrale stop under hele pilgrimsrejsen og har dannet grundlag for islams vigtigste dag på året for alle muslimer: Arafah-dagen, som er tilgivelsens dag. Profeten Mohammad (fred og velsignelser være med ham) sagde, at Arafah-dagen er selveste hajj, underforstået at bønnerne og tilstedeværelsen ved sletten frem til solnedgang er kernen i pilgrimsrejsen. Det var også her, at profeten holdt sin vigtige afskedsprædiken for sine tilhængere. En prædiken om retfærdighed, godhed og lighed mellem folk, uanset race og etnicitet.
På trods af den skriftlige korrespondence med Kenneth, skinner det igennem, hvor berørt en pilgrim han er, særligt på denne dag. 

“Efter dagens bønner og ihukommelse, havde jeg fundet et godt sted på bjerget, hvor jeg kunne sidde og reflektere for mig selv under solnedgangen. Jeg græd, da jeg skrev det hele ned, ganskevist som jeg gør endnu engang nu. Jeg føler, jeg har fået alt det ud af det, jeg ville: fred og ro i sjælen, fundet min egen selvsikkerhed og styrke til at stå ved den jeg er, da jeg altid har været usikker og forsvaret mig selv. Min forbindelse til Allah er blevet styrket, og jeg vil holde min bog så ren som muligt i ønsket om Jannah (paradis). Det er summen af så meget i mit liv, der gik op for mig der.” 

Når pilgrimmene igen forlader Arafah-sletten efter solnedgang, er de renset for synder. Det gælder store som små gennem hele livet, og den enkelte står atter med en såkaldt “bog”, der er lige så ren, som da man blev født. Derfor opleves hajj for rigtig mange som en genfødsel. 

“Det er ikke altid nemt at ændre dårlige vaner, men netop denne enestående chance, at stå som nyfødt med en ren bog, er enormt motiverende for at ændre sig, være åben og ærlig over for Gud og finde styrken og troen på, at Allah er her for at hjælpe dig med at blive den bedste udgave af dig selv. Det er hajj, sammesmeltningen mellem Gud og en selv; det frembringer tårer i øjnene, når det øjeblik opnåes. Det øjeblik, jeg har ventet på altid.”

“Der, hvor den største ændring er sket, er i sjælen. Jeg har nok altid haft den her kølige, nordiske tilbageholdende tilgang, som gør, at man stiller mange spørgsmål og har en tilbagevendende tvivl, men den skepsis er der ikke længere. Min kærlighed til Gud er nu ubetinget, for jeg føler, jeg har kunnet mærke Hans tilstedeværelse på en anden måde. Mit hjerte, mine øjne og ører er blevet åbnet fuldstændig, og jeg er sikker på, dette også fremadrettet vil gøre det nemmere for mig at forstå islam.”

Når pilgrimmene afslutter deres hajj, gør de sig klar til at forlade den hellige tilstand ihram og vende tilbage til deres “normale virkelighed”. Det gør de ved at klippe hår, negle, og nogle mænd, som Kenneth, kronrager sig. De får sig et bad og ifører sig almindelig påklædning.

Kenneth Virkelyst er her kronraget og har opnået titlen som hajj, 2018.

“Det føles ret godt, det er jo islams femte søjle, man lige har fuldført. Det er også rart at opleve andre folks glæde på mine vegne over det her, at så mange følger med, men det er nu den personlige glæde og udvikling, der fylder. Jeg ser frem til at komme hjem og i gang med at lære mere om islam og ændre de ting, jeg gerne vil ændre, og bare komme hjem og være lidt mig selv igen, uden de mange mennesker.” 

Pilgrimsrejsen har givet Kenneth titlen som hajj, måske den største og mest respekterede titel et menneske kan opnå i dette liv som muslim. Med et renset hjerte og et klarere sind rykker Kenneth atter ombord, denne gang mættet og lettet:

“Denne tur kommer til at give mig mere ro i sjælen, man er mere afklaret med det hele. Livet er smukkere, når man finder sin sjælefred.”

Jeg ønsker Kenneth Virkelyst og alle andre hjemvendte pilgrimme en accepteret hajj.

_______________________________________________________________

 

FAKTA OM HAJJ:

• Hajj er obligatorisk mindst én gang i livet for enhver muslim, der har økonomiske ressourcer til det samt fysisk er i stand til det.

•Enhver pilgrim er lig en anden. Alle sociale, etniske og økonomiske skel er udvasket. Det udtrykkes blandt andet ved, at de er klædt ens, gennemfører samme ritualer, spiser og sover under samme vilkår.

•Masjid Al-Haram kan rumme op til fire millioner mennesker. Det svarer til knap 70% af den danske befolkning.

•Mere end 250.000 arbejdsfolk var sat ind for at sikre den praktiske del af pilgrimsrejsen 2018. Herunder var 32.000 sundhedspersonale, der servicerede pilgrimmene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *