Ramadanen indefra

I starten af Ramadanen valgte integrationsminister Inger Støjberg at dele sine bekymringer og antagelser om arbejdende muslimers tilstand under fasten. Det kan du blandt andet læse om her. Men integrationsministeren har ikke spurgt muslimerne selv, hvordan det egentlig er at faste, og hvorfor de gider det. Så det tænkte jeg at gøre. Mød Maissun El-Hassan fra København, som inviterer dig helt ind i sine tanker og følelser forbundet til denne måned. 

Maissun El-Hassan har taget den sidste bid vandmelon sammen med lidt fetaost. Måltidet er med til at styrke hendes faste, der begynder midt på natten og  19 timer frem.

Hun folder sit lille bedetæppe ud for at bede dagens første bøn.

“Det føles befriende, selvom det kan være hårdt at stå op for at drikke og spise, og vigtigst af alt, for at bede. Men når det er gjort, så giver det en dejlig fornemmelse, på trods af at jeg skal op igen tre til fire timer efter. 

Det tager omkring syv minutter at bede morgenbønnen, hvorefter Maissun El-Hassan lægger sig til at sove videre, inden hun skal op på arbejde.

Ovenstående er et eksempel på en tilværelse for rigtig mange muslimer i øjeblikket. En tilværelse, der som eksemplet forhåbentligt udtrykker, kræver selvdisciplin og hengivenhed. Det skal vise sig at være nøgleord, når man vil forstå, hvorfor danske muslimer holder fast i Ramadanen, og hvordan de egentlig bærer sig af med at faste i alle døgnets soltimer. 

Maissun El-Hassan er 30 år og har arabiske rødder. Som en dedikeret muslim, der er opvokset i Danmark, oplever hun, at Ramadanen ofte bliver reduceret til en snak om sult og tørst. Men i virkeligheden handler den om noget meget større.

“Det handler om at møde underskud med overskud; det kan godt være, jeg ikke har spist hele dagen, men derfor skal jeg ikke møde folk med muggenhed, men stadig være glad. Det handler om at arbejde med sig selv psykisk, at kunne overvinde og styre vores begær, frem for at de styrer os,” siger Maissun El-Hassan og uddyber:

“Jeg føler, at det er den måned, hvor jeg er tættest på Gud, og den gavner mig både fysisk og psykisk, fordi jeg får testet, om jeg rent faktisk er i stand til at styre min krop og mit sind.” 

Ramadan består altså både af en fysisk og en psykisk del, der arbejder tæt sammen om at opnå fastens hovedformål, som vi skal se lidt nærmere på i det følgende. De fleste har måske hørt, at muslimer faster i sympati med nødlidende i verden. Mens dette rigtig nok er inkluderet, så er hovedformålet at finde i Koranan:

O I som tror! Fasten er blevet foreskrevet jer, ligesom den var foreskrevet dem før jer, så i måtte blive gudsbevidste” (Surah Al-Baqarah, ayah 183).

Formålet er altså at opnå gudsbevidsthed (på arabisk taqwa), da gudsbevidsthed er nøglen til glæde og succes i dette liv samt det hinsides. Gudsbevidsthed indebærer ikke bare – som ordet antyder – at være bevidst om, at der er en Gud. Det er et af de vigtigste koncepter i islam og indbefatter, at man beskytter sig selv mod det forbudte og skadelige – og søger alt det gode – ved at følge Hans retningslinjer. Fasten er en af disse retningslinjer, som bidrager til det formål.
Selve sulten og tørsten efterlader den fastende i en mere ydmyg tilstand, som skal skal træne muslimerne i at kontrollere deres adfærd til det bedre. Eksempelvis bør man undgå skænderier under Ramadanen. Fasten understøtter den tilstræben, fordi det er spild af dyrebar energi – i fysisk forstand energidrænende – for en i forvejen fastende krop. En person, der ikke har fået mad og drikke i 18 timer, tænker sig også en ekstra gang om, inden vedkommende smider mad ud. Således er der konstant et samspil mellem fastens fysiske og psykiske niveau. Og når Ramadanen er ovre, gælder det om at vedligeholde den opnåede adfærdskontrol:

“Du bliver mere taknemmelig af at faste. Du sætter mere pris på den mad og drikke, du indtager. Det er ikke bare et måltid. For ja, jeg har fastet i 19 timer, men der er andre, der er ikke får mad eller drikke i flere dage. Det er ikke for sjov, at Ramadan er den måned, hvor der bliver givet mest i almisse og donationer.”

Tanken i islam er, at man bliver et bedre menneske ved at tilbede Gud.
Det er derfor, at tilbedelse udgør en stor del af religionen. Mange spørger misforstået, hvorfor Gud har behov for, at mennesket tilbeder Ham, når Han har skabt det? Men Gud har ikke det behov. Som Maissun El-Hassan også fremhæver, er det derimod for menneskets egen skyld, at Gud pålægger det at tilbede Ham:

“Som muslimer er alt det, vi gør, i form af bøn, påklædning, gode gerninger osv., for vores egen skyld. Det er noget, Gud har pålagt os, for at det skal gavne os selv i sidste instans.”

At faste i 19 timer kan dog være fysisk krævende. Og som fuldtidsarbejdende kan Maissun Hassan ikke bare sove dagens timer væk frem til solnedgang, tværtimod er hun igang de fleste af dem.
Hun møder hver morgen ind på sit kontor i København, hvor hun er sprogkonsulent og mentor. Frokostpauserne springer hun over her i Ramadanen, og bruger dem i stedet foran computeren.

Men får du det ikke skidt, når du render rundt uden mad og især vand i 19 timer? 

“Det eneste er måske en smule tørst i løbet af dagen, men jeg føler ikke, jeg har mindre energi end normalt. Jeg synes personligt, det er nemmere at faste, mens jeg arbejder, for så får jeg tiden til at gå, hvorimod når du er hjemme, så går tiden nærmest i stå. Jeg har da også dage uden for Ramadanen, hvor jeg har så travlt, at jeg må skippe frokostpausen, men det betyder jo ikke, at jeg ikke kan koncentrere mig, ” siger Maissun El-Hassan og fortsætter:

“Fasten er for dem, der kan klare det. Hvis du har det skidt, skal du ikke faste. Det er noget, man selv skal vurdere (…) Undersøgelser viser, at det kan være sundt at faste. Man kan spørge sig selv, om det stadig er sundt, når det gælder 19 timer, men der har jeg det sådan, at fordi jeg tror på Gud og islam, er jeg overbevist om, at uanset om vi faster ti eller 19 timer, så er det stadig godt for mig. Hvis det var skadeligt, ville Gud aldrig pålægge os at gøre det.”

19 timer og 6 minutter senere har Maissun El-Hassan  styrket selvdisciplinen et niveau op, og er måske et skridt nærmere den ønskede taqwa.

“Ramadan giver mig en følelse af 100 procent hengivenhed. Jeg synes, det er så smukt, og jeg ved, at mange andre har det på den måde, og det er det, der skaber en speciel stemning blandt muslimer. At vi gøre det her sammen, af samme grunde. Tanken om, at danske muslimer sidder ved solnedgang og bryder fasten, giver en særlig følelse af fællesskab, selvom vi ikke alle sidder sammen.”

 

 

______________________________________________________________

Note 1: Korantolkningerne i indlægget er ikke mine egne, men er baseret på eksisterende tafseer (tolkning) af det omtalte.

Note 2: Vil du gerne have en rigtig fornemmelse af, hvad det vil sige at faste, kan du jo prøve en dag for sjov.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *